Påsketrening i Danmark

Familien (Team) Oppedal skal mest sannsynlig nedover fra SBF, så bare heng dere på dem slik at vi kan bli en godt gjeng fra oss her på vestlandet.

 

Påsketræning 2019

Datoer 18-21. april

Primære base Skive Søsportshavn / Strandtangen

Spots afh af vind Skive – Gyldendal – Glyngøre (fin plads til P og rigning alle tre steder)

Disciplin Fokus på Windfoil + Slalom + Formula men alle kan deltage

Overnatning www.strandtangen.dk eller www.skivefjordcamping.dk

Support & samarbejde Dansk Sejlunion, Maritim Center Skive, Strandtangen, Neilpryde Scandinavia Skive Sejlklub, Glyngøre Sejlklub

Trænere Christen Justesen + Torben Kornum

Deltagergebyr Deltagelse er gratis

Det er 7. gang der afvikles påsketræning i Skive. Træningen foregår i Limfjorden, der er et af Skandinaviens mest vindsikre områder. Formålet med campen er at ryste vinteren ud af kroppen, tune udstyret ind til sæsonens aktiviteter, og optimere teknik, fysik og taktisk forståelse for kapsejlads. Alle er velkomne uanset udstyr og teknisk niveau.

Afhængigt af finde og vejr sejles der enten i Skive Fjord eller Glyngøre (20 km) eller Gyldendal (20 km) Vi flytter hurtigt RIB-bådene fra det ene til det andet spot. På facebooksiden Foil & Windsurf Racing

https://www.facebook.com/groups/157381684320344/ annonceres dagens plan, og samme sted postes billeder og videoer, og der kan også kommunikeres frit mellem deltagerne.

Vi kører masser af starter med helt enkle procedurer. Indimellem er der tid til gode råd om det taktiske, og vi kan også optage video for teknisk udvikling. Man kommer og går som man vil, og det er helt op til den enkelte hvor meget man vil have ud af træningen.

Er der vind til slalom, prioriteres dette højt, og vi har fuld udstyrspakke til rigtige slalombaner. Med frisk vestenvind er Gyldendal et oplagt sted at køre slalomtræning. Foil og Formula kan køres på alle tre spots.

Trænerteam’et skaber rammerne, dvs lægger baner og kører forskellige former for træning på vandet i form af 2-3 daglige sessions. Typisk vil den daglige aktivitet strække sig over 5-6 timer. Alt udover træningen på vandet sørger man selv for. Mange vælger at bo på Strandtangen og finder sammen for sociale aktiviteter.

Mange norske windsurfere har allerede meldt deres deltagelse. Vi byder velkommen og håber på et tæt samarbejde med skandinaviske windsurfere og deres forbund i 2019 sæsonen.

Vi ses i Skive!
Christen Justesen & Torben Kornum
Del denne siden:

Legg igjen en kommentar